Ophavsmandens rettigheder
Ophavsretsloven indeholder bestemmelser om beskyttelse og brug af litterære og kunstneriske værker af enhver art. Reglerne sikrer, at f.eks. forfattere, komponister, filmskabere og andre, der skaber et værk, får beskyttelse for resultatet af deres kreative arbejde.
Som skaber af et værk har du en række rettigheder i forhold til andres brug af dine litterære eller kunstneriske værker, hvad enten de er tilgængelige online eller i fysisk form.
Generelt gælder, at den, der har skabt et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket. Det betyder, at ophavsmanden eller rettighedshaveren (f.eks. en aftalepart eller arving) har eneret til at fremstille eksemplarer af værket og til at gøre det tilgængeligt for andre indtil 70 år efter ophavsmandens død. Hvis du vil bruge et litterært eller kunstnerisk værk på en måde, der er omfattet af ophavsmandens eneret, kræver det normalt tilladelse, med mindre det er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven.
Ophavsretsloven giver også beskyttelse til f.eks. udøvende kunstnere (sangere, musikere, skuespillere etc.) og producenter af lyd- og filmoptagelser gennem de såkaldte "naborettigheder".
Ophavsret gælder også på internettet
Nu, hvor mange kunstneriske og litterære værker ligger tilgængelige på internettet, kan det være godt at vide, at ophavsretten gælder, uanset om værkerne optræder i fysisk eller digital form. Det er derfor langt fra sikkert, at du må bruge andres kunstneriske værker på internettet, som du har lyst til – heller ikke hvis de ligger frit tilgængeligt. Eksempler på kunstneriske og litterære værker på internettet, som er omfattet af ophavsretten, kan være blogs, e-bøger, billeder, film, musiknumre og -videoer.
Når du downloader, streamer eller podcaster et værk, f.eks. en e-bog, en film eller et musiknummer, laves der almindeligvis en digital kopi af værket på din computer. Dette gælder, uanset om hele værket hentes fra ét websted, eller om værket hentes i små dele fra flere forskellige steder ved brug af de såkaldte torrent-filer og peer-to-peer programmer.
Før en sådan kopi kan fremstilles lovligt, skal der indhentes samtykke fra rettighedshaverne. Dette kan f.eks. ske ved, at rettighedshaverne har givet tilladelse til, at deres værker udbydes gennem en af de mange lovlige tjenester, der findes på internettet.
Hvis du vil undgå at havne på en ulovlig hjemmeside næste gang, du skal se en god film eller serie, kan du bruge FilmFinder til at søge efter den konkrete film eller serie. Så vil du få præsenteret en lovlig tjeneste, som tilbyder det indhold, du gerne vil se.
Kopiering til privat brug
Rettighedshaver har en eneret til at fremstille kopier (eksemplarer) af sit værk og til at gøre det tilgængeligt for andre. Som hovedregel kræver sådan kopiering og tilgængeliggørelse, at der gives tilladelse fra rettighedshaveren. Denne ret gælder uafhængig af, hvordan kopieringen eller tilgængeliggørelsen sker.
Hensynet til rettighedshaverne må imidlertid afvejes mod andre interesser. I ophavsretsloven er det derfor lavet regler, som begrænser ophavsmandens rettigheder. Disse har forskellige formål, men er i hovedtræk begrundet i samfundets og borgernes interesser i, at værket er tilgængeligt.
Et eksempel på dette er adgangen til at kopiere til privat brug, som udgør en helt central begrænsning af ophavsmandens eneret. Det betyder i grove træk, at man må kopiere til sig selv. Det er dog ikke tilladt at kopiere til privat brug, såfremt kilden, der kopieres fra, er ulovlig. Det er tilfældet, hvis f.eks. en film er tilgængelig i et fildelingsnetværk uden samtykke fra rettighedshaveren.