Kopivarer har konsekvenser. Også når du køber dem brugt.
Køber du kopivarer på online markedspladser for brugte varer? De er billige af en grund, og købet kan ende med at koste både dig og andre dyrt.

Tidligere var det mest luksusvarer som blev ulovligt kopieret - f.eks. tasker, ure og solbriller.
I dag forfalskes alle typer varer. Også kosmetik, legetøj, madvarer, medicin, elektronik og reservedele til biler.
Få gode råd til, hvordan du undgår kopivarer. Både når du handler i butikker, på nettet og på rejser. Få også tips til, hvad du kan gøre, hvis du har købt en kopivare.

Internettet flyder over med film, serier, musik og litteratur, og det kan være svært at skelne mellem hjemmesider med lovligt og ulovligt indhold.
Men et ukritisk forbrug kan gå ud over både dig selv og den kunstner, der står bag. Her får du tips til at finde lovligt indhold på internettet.
Få også svar på, hvad du må inden for de enkelte områder.

Der er mange gode grunde til at vælge ægte varer i steder for kopier. Især hvis du gerne vil passe på dit helbred, beskytte dine kreditkort-oplysninger og undgå at støtte kriminelle organisationer.
Få også svar på hvad der er lovligt/ulovligt.
Reyhan har ved en fejl oplevet at købe en kopivare, som gav hende en allergisk reaktion. Nu har hun heldigvis lært, hvad hun skal kigge efter for at undgå kopivarer, når hun handler på nettet. Se Reyhans fortælle sin historie i en kort video.
